onsdag den 15. februar 2012

Finansskat og energi-aftaler - uge 6

Uge 6

Mandag d. 6. Februar – Søndag d. 12 Februar

I denne uge er der sket fremskridt i energi-aftalen hvor Venstre og Konservativ er klar til at forhandle med regeringen. 

Mandag

Amerikansk satsning på specialstyrkerne
I Pentagon har man planer om at neddrosle kampindsatsen i Afghanistan 1 år før tid, for at man i stedet overlader ansvaret til små grupper af amerikanske elitesoldater

Tirsdag

Venstre og Konservativ nærmer sig energi-aftale
Hvor man før har været fastlåst på at de maksimale udgifter i forbindelse med en ny energi-aftale maksimalt må komme op på 3,6 mia. kr. åbner Venstre nu op for et kompromis på denne front.

Forhandlinger i Grækenland
Mens der forhandles på livet løs i Grækenland om den anden hjælpe pakke er der stor usikkerhed blandt befolkningen om der kommer optur til landet igen.

Onsdag

Tættere på enighed
Venstre og Konservativ er klar til at forhandle i forbindelse med energi-aftalen, hvor man nu er nede på en tilpas økonomisk udgift til at det kan lade sig gøre siger Lars Christian Lilleholt. Venstre stiller dog det krav at oprettelsen af en af havvindmølleparkerne skal udsættes.

Torsdag

EU krav til finansskatten
Ni EU-lande har underskrevet et brev om at Danmark skal sætte gang i behandlingen af forslaget om en europæisk finansskat.

USA trækker sig yderligere fra Irak
Efter irakisk modstand vælger USA nu at nedjustere planerne om fortsat at have massiv tilstedeværelse i Irak.

Fredag

Burmas medier bliver friere
Mens den helt store demokratiske omvæltning finder sted i det før diktatoriske Burma, begynder medierne at kunne ane frihedens lys. En ny medielov er på vej til landet, der vil få censuren til at slippe taget på medierne, så de kan få en fri presse.

Lørdag

Tolke truer retfærdigheden
I en ny undersøgelse viser det sig at 75 % af landets retsdommere har haft problemer med tolke. Dette gør sig især gældende for somaliske og arabiske tolke. Problemerne spænder sig fra langsommelighed hos tolkene eller manglende neutralitet, mistanke om manipulation og tolke der begynder at forhandle med domsmændene.

Søndag

Hviderussisk kamp mod overmagten
Den uafhængige presse kæmper for at fortælle en anden sandhed end den der bliver vist til offentligheden. Ethvert forsøg på civil aktivisme bliver stoppet af styrets jerngreb.


mandag den 13. februar 2012

Finanspolitik i højsædet - uge 5

Uge 5

Mandag d. 30 Januar – Søndag d. 5 Februar

I denne uge har der været stor fokus på økonomien og finanspagter, hvilket har stor betydning for vores fremtid, da budgetter bliver mere strømlinede år for år.
Mandag


Venstre: reformpengene skal i kassen.

Venstre vil have regeringen til at droppe løftet om at investere milliarder i forskning, uddannelse og velfærd ved at spare udgifterne på førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

Venstre vil have pengene i kassen for at stabilisere dansk økonomi.


Stor frygt for negativ spiral

Når de forskellige statsministre og præsidenter i det næste stykke tid vil forhandle om euro-pagten er det med frygt for de store besparelser der er i vente. Borgere er begyndt at strejke for at viser deres utilfredshed, og dette har fået øjnene op hos politikerne, der også vil lægge vægt på at få gang i væksten.

Tirsdag


Strid om p-pladser

Et nyt problem med betalingsringen er opstået – hvor skal de biler være, der skal holde udenfor betalingsringen.


Danmark med i finanspagt

Gældsbremse og skrappe sparekrav, det fik man forhandlet sig frem til i EU, og Helle Thorning Schmidt har meldt ud at Danmark skal med i så meget så muligt.

Pagten vil tvinge Danmark til at indføre en budgetlov , der gør at underskuddet ikke må overstige 0,5 % af BNP. Hvis en gældsbremse ikke lykkes kan det pågældende land blive idømt en bøde.


Onsdag


Retten skal afgøre betalingsringens fremtid

Byrådet i Gentofte indbringer regeringen for en domstol i forbindelse med betalingsringens skæbne.

Der skal forløbe en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af oprettelsen af betalingsringen, før en eventuel bekræftning af projektet kan ske.


Enhedslisten spår svær fremtid for velfærden

Hvis Danmark kommer med i finanspagten, kræver det stramninger og besparelser der rammer den offentlige sektor og den danske velfærd, hvilket ærgre Enhedslisten.


Økonomer: pagten vil ikke hjælpe Danmark

Ifølge økonomer vil et medlemskab af finanspagten ikke betyde stramninger herhjemme, men vil derimod hjælpe de svageste lande i EU

Torsdag

Venstre drillede Vestager

Venstre forsøgte at stikke til regeringpartiernes holdninger omkring Tobin-skatten. Holdningen var dog klar fra Margrethe Vestager, hun mener stadig at Tobin-skatten ikke er robust nok og kan derfor risikere at hæmme væksten.



Rusland pres i FN

Rusland truer med Veto mod et FN-krav om et øjeblikkeligt stop af blodbadet i Syrien.

Dette forslag vil tvinge Syriens leder Bashar al-Assad til at gå af.

Kina vil højst sandsynligt følge Ruslands spor.

Fredag


Venstre vil have energiambitionerne sænket

Den nye energiaftale skal ikke udelukkende være billigere for danskerne, den skal også være mindre ambitiøs kræver Venstre.


Fogh: Kamptropper bliver i Afghanistan

Selvom Frankrig er på vej ud af det krigshærgede land allerede næste år, fastholder de øvrige Nato-lande deres planlagte tilbagetrækning i 2014.


Lørdag

Sig farvel til Store Bededag.

I jagten på flere arbejdstimer kan Store Bededag forsvinde fra helligdagsskemaet.

Søndag

Stor kritik af Store Bededags opgøret

Flere partier både i regeringen og oppositionen mener det er en brøler. SFs Eigil Andersen mener at tiden er helt forkert til en afskaffelse af en helligdag.


Fornyet press på Putin

Der er massedemonstrationer imod landets leder, men det er tvivlsomt om det kan true Putins position.


søndag den 12. februar 2012

Vores energi - vedvarende energi

Da især Venstre stikker til regeringens klimaudspil ville jeg lige opsumere hvad deres udspil "Vores energi" handler om

I udspillet skal fossile brændstoffer være fuldt udfaset i 2050, så hele den danske energi forsyning dækkes af vedvarende energi.

I 2020 skal 36 % af energien skal produceres fra vedvarende energi. Derudover skal man i transportsektoren når op på 10 % i 2020.

2030 er det målet at kul er udfaset fra danske kraftværker og oliefyr er blevet erstattet af vedvarende energi former i danske hjem.

I 2035 skal 100 % af el og varmeforsyningen være dækket af vedvarende energi.

Halvdelen af elforbruget skal være dækket af vindenergi i 2020.

lørdag den 4. februar 2012

Betalingsringen til debat. Ungarn er blevet frikendt. - uge 4

Uge 4

Mandag d. 23 Januar til Søndag d. 29 Januar

I denne uge har der været stor debat om betalingsringen og hvad indtægterne skal finansiere. Om pengene skal gå til billigere offentlig transport, eller en havnetunnel for at lede noget af trafikken væk fra centrum.
Ungarn er blevet frikendt af EU-parlamentet trods stor kritik om at krænke de europæiske værdier.

Mandag

Kroatien på vej i EU

Efter en overbevisende folkeafstemning hvor 67 % af befolkningen stemte ja til EU, ser det ud til at Kroatien bliver det 28. land i unionen.

Tirsdag

Ny undersøgelse af Roj TV

Den terrordømte kurdiske tv-station der sender fra København, bliver nu undersøgt af Radio og tv nævnet, efter Københavns Byret fastslog af Roj tv sender propaganda for terrororganisationen PKK

Uenighed om betalingsringens indtægter

For SF er der en klar plan med indtægterne fra betalingsringen, der er under stor debat. Pengene skal gå til billigere busbilletter og flere pladser i togene.

Dermed lægger man afstand til Frank Jensen(S), der synes nogle af indtægterne skal gå til at bygge en havnetunnel.

Retsforbehold og EU

Justitsminister Morten Bødskov(S) mener at retsforbeholdene Danmark fik lavet, da man stemte nej til EU i 1992, er med til at hjælpe kriminelle. Da man ikke samarbejder på tværs af grænserne, giver dette mere plads til en organiseret kriminalitet som ses i Danmark.

Morten Bødskov er ved forhandlingsbordet med blandt andre USA om en aftale, der vil sikre et bedre samarbejde.

EU straffer Iran med olieembargo

Med en blokade af iransk olie, prøver EU at tvinge Iran til at forhandle om deres atomprogram, da man frygter de udvikler atomvåben.

Onsdag

Kommissionsmedlemmer får stadig løn

Selvom værdikommissionen skulle nedlægges har regeringen ikke gjort dette endnu, selvom det var planlagt siden valget. Nu hæver medlemmerne bare deres løn uden at vide hvad der skal ske, da der ikke er blevet meldt noget ud af regeringen.


Tunnel vil løse trængselsproblemer i København.

Politisk ordfører Ikram Sarwar(S) mener at en havnetunnel gennem Svanemøllebugten vil hjælpe de trafikale problemer der er i København. Pengene skal komme fra betalingsringen. SF og R afviser dog denne ide, da de mener indtægterne skal gå til billigere offentlig trafik.

Ungarn i økonomiske problemer

Hvis Ungarn ikke får sænket deres underskud kan de miste milliarder af kr. i EU støtte.

Torsdag
Nervekrig om betalingsringen

Ingen af parterne kan blive enige om den nye betalingsring, og hvordan indtægterne skal forvaltes. Enhedslisten er ved at miste tålmodigheden.

FN ønsker flere flygtninge til Danmark

Radikale bakker op om et forslag fra FN om at sende flere flygtninge til Danmark, mens Venstre og regeringen tøver.

Fredag

Newspeak på programmet

Regeringen har opfundet nye ord, ord som egentlig beskriver det samme, men så det lyder bedre i ens øre eller dårligere hvis det er den vinkel man søger. Betalingsringen bliver til trængselsring – undervisningsministeriet til ministeriet for børn og undervisning.


Lørdag

Betalingsringen skal væk

Hvis der igen kommer en borgerlig regering skal betalingsringen væk, det fastslår Venstres bagland.

Ungarn slipper med skrækken

EU-parlamentet har nu nedlagt deres plan om at kræve sanktioner mod Ungarn, der beskyldes for at krænke de europæiske værdier.


Søndag

Tyrkiet vil med i EU

Verdens 16. største økonomi vil med i EU, trods de store økonomiske problemer i unionen.


Hård fransk valgkamp

En hård kamp mellem præsident Sarkozy og socialisten Hollande er i vente.

Omkring 27 % stemmer på Hollande mens 24 % af stemmerne ligger til Sarkozy ifølge meningsmålingerne.

Hollandes vision for Frankrig

Francois Hollande - poltik som fransk præsident

Fransk præsidentvalg

Det ser ud til det bliver en tæt kamp mellem præsident Sarkozy og socialist Hollande, men hvordan vil Frankrig egentlig ændre retning hvis Francois Hollande vinder valget og bliver den første socialistiske præsident i Frankrig i 17 år?

Hollande vil hvis han kommer til magten øge skatten ved de rige, sænke skatten ved de mindste firmaer.
Han vil derudover skabe 60.000 nye lærerstillinger. Der skal indføres en skat på finansielle transaktioner og beskatningen af bankernes overskud skal hæves med 15 %.

Hollande hævder at han på 5 år vil fjerne Frankrigs underskud og skabe økonomisk opsving.

Alle disse løfter om bedre tider kan virke meget tiltrækkende, men det bliver svært ene mand på så kort tid at vende kurven til det bedre, når landet efter Grækenlands massive tilbagegang, kæmper med deres egen økonomi.




Populære indlæg